![]() |
![]() |
STARGATE STUDIO DESIGNBUREAU |
![]() |
Telegiganter kæmper om pink farveForbyd Telia at bruge særlig pink farve i sin markedsføring. Sådan lyder kravet fra konkurrenten Deutsche Telekom ved en retssag i København.Markedsføring fra det svensk-finske teleselskab TeliaSonera får konkurrenten Deutsche Telekom til at se rødt – lyserødt i hvert fald. Det er baggrunden for, at dommere i Østre Landsret i disse dage belemres med kassevis af dokumenter, farvekort, billeder af cykelrytteren Jan Ullrich i sit cykeltøj og meget andet godt fra PR-afdelingen hos Deutsche Telekom. Landsretten skal nemlig tage stilling til, om TeliaSonera må markedsføre sig med den pink farve – også kaldet magenta –, som Deutsche Telekom anvender i sin markedsføring. For Deutsche Telekom, Europas største teleselskab målt på omsætning, er der tale om en penibel sag. Siden starten af 1990erne har selskabet systematisk opbygget sit varemærke med denne farve. Den bruges i forbindelse med sponsorering af cykelhold, annoncer fra selskabet og markedsføring i øvrigt. Selskabet henviser til, at man har fået godkendt en særlig »tele-magenta« hos et internationalt institut, og at det helt fra starten var særegent for et teleselskab at markedsføre sig med den særlige farve. Telia vil have varemærket annulleret Det tyske selskab ønsker at få nedlagt et fogedforbud, der skal forhindre Telia i at bruge sin farve, som er temmelig tæt på den tyske. Men Telia mener selv at have anvendt sin farve gennem længere tid og bestrider helt grundlæggende det EU-varemærke, som Deutsche Telekom har opnået på farven. Telia vil have varemærket annulleret. I den konkrete sag mener Telia ifølge advokat Janne Glæsel, at Deutsche Telekom igennem længere tid nærmest har samtykket i, at Telias farvevalg var i orden. Under sagen forsøger hun blandt andet at vise de sammenhænge, hvor Deutsche Telekom må have mødt Telias farve – men uden at reagere på det. Afvist i Sø- og Handelsretten Der er tale om en kæresag, idet Deutsche Telekom led nederlag i første omgang i Sø- og Handelsretten. Her vurderede man, at det tyske selskab allerede for nogen tid siden må have kendt til problemet med farverne, og at der derfor ikke vil ske nogen skade ved at afvente en egentlig retssag. En sådan er under forberedelse i Sø- og Handelsretten – og også i Sverige trækker det op til en sag. Netop i de to lande markedsfører Telia sig med den pågældende farve. »Sø- og Handelsretten afviste os kun på grund af påstået passivitet, ikke på sagens indhold. Vi mener at have reageret i tide og have gjort alt for at beskytte vore rettigheder i tide,« siger Marion Muhr, talskvinde for varemærker og marketing hos Deutsche Telekom. Foreløbig kan de tre dommere i landsretten muntre sig med at studere farvekort og nøjagtige specifikationer på blandingen af de forskellige magenta-toner, ligesom man kan tage Deutsche Telekoms regnjakker, T-shirts og kuglepenne – med magenta farver på – i nærmere øjesyn. Skulle det knibe, får retten undervejs besøg af en særlig ekspert i farvemålinger. Der er afsat ikke mindre end seks retsdage til sagen med afslutning fredag den 11. april. Ritzau: Mandag den 7. april 2008, 07:55 | Identitet
STARGATE får nyt navn & logolæs mere
Logodesign
Frækt logo?læs mere
Farvevalg
Grundfos har fået eneret på "Grundfos-rød"læs mere
Flere artikler?
Nyhedsbrev
![]() Connect via Facebook ![]() Følg med på twitter Logodesign
Starbucks bevarer ikonet og dropper tekstenlæs mere ![]() Reklame
Analyser skaber grundlag for bedre designlæs mere ![]() Reklame
USA: Nu skal reklamer levere sandheden!læs mere ![]() | ||
![]() |
